Beslutningsreferat og diskussionsreferat: forskellen

Forskellen på beslutningsreferat, diskussionsreferat og ordret referat, ét møde skrevet på tre måder, et eksempel og hvornår du bruger hvilken type referat.

Opdateret 26. september 2026 · 7 min. læsning

Et beslutningsreferat gengiver kun, hvad mødet besluttede, og hvem der gør hvad hvornår. Et diskussionsreferat (eller genfortællingsreferat) fortæller også kort, hvordan drøftelsen gik, og ofte hvem der mente hvad. Et ordret referat gengiver alt, der blev sagt. Til de fleste team-, projekt- og foreningsmøder er beslutningsreferatet det rigtige valg; brug det fyldige referat, når nogen senere kan spørge, hvorfor noget blev besluttet, og det ordrette kun, når der er krav om det.

Type Det gengiver Brug det til
Beslutningsreferat (konklusionsreferat) Tid, deltagere, referent, beslutninger, opgaver med ansvarlig og frist Teammøder, projektmøder, de fleste bestyrelsesmøder i foreninger
Diskussions- eller genfortællingsreferat (også forhandlingsreferat) Alt fra beslutningsreferatet plus en kort, objektiv gengivelse af drøftelsen Beslutninger om penge eller regler, uenigheder, sager hvor baggrunden betyder noget
Ordret referat Hvert ord, uden fyldord og selvrettelser Folketinget; sjældent andre steder

Navnene bruges ikke ens. Sprogkontoret sætter »diskussionsreferat« lig med det ordrette referat og kalder den fyldige mellemform genfortællingsreferat. Vores Forening og Frivilligcenter Mariagerfjord bruger »diskussionsreferat« om det referat, der gengiver drøftelsen. Når nogen beder om et diskussionsreferat, så spørg, hvor detaljeret det skal være. Hele metoden med skabelon står i vores guide til hvordan du skriver et mødereferat. Her viser vi forskellen med ét møde skrevet på tre måder.

Ét møde, skrevet på tre måder

Vi har selv fundet på mødet. Klubben, navnene og datoerne er opdigtede.

Mødet: Bestyrelsen i Østbyens Ungdomsfodbold mødes i 40 minutter. Eneste punkt: kommunen har flyttet klubbens banetid om lørdagen. Træningen kan ikke længere starte kl. 9. Bestyrelsen drøfter kl. 8 eller kl. 11. Træner Bo mener, at kl. 8 er for tidligt for de mindste hold. Kasserer Lene gør opmærksom på, at tiden kl. 11 koster 300 kr. mere om måneden. Efter en afstemning vælger bestyrelsen kl. 11.

Beslutningsreferat

ØSTBYENS UNGDOMSFODBOLD, BESTYRELSESMØDE
Dato: 24.09.2026, kl. 19.00 til 19.40, klubhuset
Til stede: Maria Thomsen (formand), Bo Jensen, Lene Pedersen, Omar Ali
Referent: Omar Ali

1. TRÆNINGSTID OM LØRDAGEN
Beslutning: Fra 3. oktober starter lørdagstræningen kl. 11.00. Bestyrelsen godkendte den højere banepris på 300 kr. mere om måneden.

OPGAVER
- Send den nye træningsplan til alle forældre, Maria, 1. oktober
- Bekræft tiden kl. 11 over for kommunen, Lene, 28. september
- Opdatér klubbens hjemmeside, Omar, 1. oktober

Næste møde: 22.10.2026 kl. 19.00

Kort, og alle ved, hvad der sker nu. Det, det ikke fortæller: hvorfor bestyrelsen valgte den dyreste tid.

Diskussionsreferat (genfortællingsreferat)

1. TRÆNINGSTID OM LØRDAGEN
Kommunen har flyttet klubbens banetid om lørdagen, så træningen ikke længere kan starte kl. 9. Bestyrelsen drøftede to muligheder: kl. 8 og kl. 11.
Bo Jensen mente, at kl. 8 er for tidligt for U8-holdene, og at flere forældre allerede har sagt, at de ikke kan nå det.
Lene Pedersen oplyste, at tiden kl. 11 koster 300 kr. mere om måneden, og at budgettet kan bære det i denne sæson.
Omar Ali spurgte, om de ældre hold kunne tage kl. 8. Bestyrelsen valgte ikke at dele træningen op, fordi mange familier har børn på flere hold.
Afstemning: 3 for kl. 11, 1 for kl. 8.
Beslutning: Fra 3. oktober starter lørdagstræningen kl. 11.00. Bestyrelsen godkendte den højere banepris.

OPGAVER
(de samme som i beslutningsreferatet)

Når en forælder i december spørger »hvorfor betaler vi mere for banen?«, står svaret nu i referatet.

Ordret referat (uddrag)

MARIA THOMSEN: Okay, næste punkt, lørdagstiden. Lene, vil du starte?
LENE PEDERSEN: Ja. Kommunen skrev i mandags. Vi mister tiden klokken ni. De har tilbudt os otte eller elleve.
BO JENSEN: Otte er for tidligt for de små. Jeg har allerede haft tre forældre, der siger, de ikke kan klokken otte.
LENE PEDERSEN: Elleve koster så tre hundrede kroner mere om måneden.

Fire linjer dækker under et minut af mødet. Skrevet ud for 40 minutter fylder et ordret referat mange sider, og næsten ingen læser det. Sprogkontoret nævner, at det er svært, dyrt og tidskrævende at lave, og at deltagerne kan blive mere tilbageholdende, når de ved, at alt bliver skrevet ned.

Hvilken type referat skal du bruge?

  • Har I vedtægter, en forretningsorden eller et lovkrav? Følg dem først. De bestemmer, ikke denne liste.
  • Et almindeligt team- eller projektmøde? Beslutningsreferat.
  • En beslutning, der koster penge, ændrer regler eller kan blive stillet spørgsmålstegn ved senere? Et fyldigere referat for det punkt, beslutningsreferat for resten. Du må gerne blande typerne i samme referat.
  • Nogen vil have et ordret referat? Spørg hvorfor. Tit er en optagelse eller en transskription, der bliver gemt, nok, og referatet kan forblive kort.

Frivilligcenter Mariagerfjord skriver om foreninger, at beslutningsreferatet »er rigeligt i de fleste foreninger«, og at der kan tilføjes særstandpunkter, hvis der er behov.

Et dansk eksempel på et lovkrav: skolebestyrelsen

Folkeskoleloven § 44, stk. 12, siger om skolebestyrelsen: »Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mødet«, og dagsorden og referat gøres tilgængelige for offentligheden inden for reglerne om tavshedspligt. Ifølge Skole og Forældre blev ordet beslutningsprotokol ændret til referat i 2009, og lovens bemærkninger taler om et forhandlingsreferat (til forskel fra et beslutningsreferat), der gengiver input og overvejelser bag beslutningerne. Sidder du i en skolebestyrelse, er et rent beslutningsreferat altså ikke nok.

Referat, mødenoter, dagsorden og transskription

Dokument Skrives Til hvem Indhold
Dagsorden Før mødet Alle inviterede Punkterne i rækkefølge, evt. med tider
Mødenoter Under mødet Som regel dig selv Det, du lige når at skrive ned, i vilkårlig rækkefølge
Transskription Ud fra en optagelse Den, der skal tjekke en detalje De sagte ord, rå og ikke tjekket
Referat Efter mødet Hele gruppen og eftertiden Deltagere, beslutninger, opgaver; godkendt eller rettet af gruppen

Dagsordenen fortæller, hvad referatet kommer til at dække: se sådan skriver du en dagsorden. Dine noter og en transskription er råmateriale. Referatet er det færdige, fælles resultat.

Opgaver i referatet: formatet

Uanset typen ser opgaverne ens ud. Én linje pr. opgave med tre dele:

OPGAVER
- [Opgave, der starter med et udsagnsord], [én ansvarlig], [frist]
- [Opgave, der starter med et udsagnsord], [én ansvarlig], [frist]

Tre regler gør dem brugbare:

  1. Én ansvarlig pr. opgave. »Bestyrelsen« er ikke en ansvarlig.
  2. En rigtig dato. »Snart« eller »i næste uge« betyder ingenting en måned senere.
  3. Alle opgaver samlet ét sted, til sidst, også selv om de kom op under forskellige punkter.

En komplet skabelon med hoved, deltagere og punkter finder du i vores skabelon til mødereferat, og en liste til at følge op på opgaverne i skabelon til opgaver efter mødet.

Hvilken type Retexta skriver

Retexta er en cloudbaseret app til tale til tekst og AI-skrivning til Android. Målet Summarize a meeting skriver et resultatorienteret mødereferat: et resumé, beslutninger, opgaver med ansvarlige og datoer, når de bliver nævnt, og åbne spørgsmål. Det ligger tættest på et beslutningsreferat. Appen genkender dansk tale og skriver referatet på dansk; menuerne er på engelsk, og der er ingen dansk brugerflade.

  1. Åbn Retexta, og tryk på New task.
  2. Tryk på Summarize a meeting. Det ligger på startskærmen.
  3. Tryk på Record audio for at optage mødet (kun med alles samtykke) eller indtale dit eget resumé lige efter. Du kan også bruge Import audio til en optagelse fra en anden app eller Paste text til dine noter.
  4. Retexta skriver lyden ud på sine servere og skriver referatet. Fra resultatet kan du lave flere dele, fx næste skridt eller en Follow-up email til gruppen.
  5. Tjek navne, datoer og ansvarlige, før du sender noget. Appen mærker resultater med »AI-generated. Check important details.«

Mere om den arbejdsgang og en tjekliste til AI-udkast: AI-mødereferat fra en optagelse.

Skal du bruge et diskussionsreferat? Retexta gemmer den rå transskription ved siden af referatet. Brug den til at slå op, hvem der argumenterede for hvad, og tilføj de linjer under de punkter, der har brug for dem. Transskriptionen er maskinlavet: den er ikke et tjekket, ordret referat.

Summarize a meeting og Import audio er en del af Retexta Pro. Retexta er gratis at prøve: som ny bruger får du et par gratis Pro-resultater, som du kan se i appen. Kopiering, deling og eksport af resultater kræver Retexta Pro eller credits, og det samme gælder alt efter de gratis resultater.

Optagelse af et møde: spørg først

Spørg alle i starten af mødet, og optag kun, hvis de siger ja. Straffeloven § 263, stk. 2, nr. 2, handler om skjult optagelse af samtaler mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som man ikke selv deltager i, og foreninger og arbejdspladser kan have egne regler. Det her er information, ikke juridisk rådgivning. Kan du ikke optage, så indtal dit eget resumé lige efter mødet.

Læs videre

Hele metoden, en skabelon til at kopiere og et gennemarbejdet eksempel står i hvordan du skriver et mødereferat. Referater bliver tit sendt på mail: se diktér en mail på Android. Har du en optagelse af mødet på telefonen? Se lydfil til tekst. Mere om appen: Retexta, tale til tekst til Android.

Kilder

Tjekket af FLAME Apps den 26. september 2026.

Spørgsmål

Godt at vide

Hvad er et beslutningsreferat?

Et kort referat, der kun gengiver det, mødet besluttede, og hvem der gør hvad hvornår. Det fremgår ikke, hvem der sagde hvad i diskussionen. Sprogkontoret kalder det også et konklusionsreferat.

Hvad er et diskussionsreferat?

Et referat, der ud over beslutningerne gengiver drøftelsen: hvilke synspunkter der kom frem, og ofte hvem der mente hvad. Ordet bruges ikke helt ens: flere foreningssider bruger det om det fyldige referat med drøftelsen, mens Sprogkontoret bruger det om det ordrette referat.

Hvilke typer referat findes der?

Sprogkontoret beskriver tre: beslutningsreferatet (kun resultatet), genfortællingsreferatet (også kaldet informations- eller forhandlingsreferat, med en kort gengivelse af forløbet) og det ordrette referat. I praksis skriver de fleste en mellemting.

Er en transskription det samme som et ordret referat?

Nej. En transskription er en rå gengivelse af ordene fra en optagelse, ofte maskinlavet og ikke tjekket. Et ordret referat er redigeret og tjekket, fx uden fyldord og selvrettelser. En transskription er god til at slå op, hvem der sagde hvad, men den erstatter ikke et referat.

Hent appen

Retexta: tale til tekst

Sig det i en fart, og få en pæn mail, et mødereferat eller en færdig besked tilbage.

Fås til Android-telefoner og -tablets.

Hent den på Google Play
Scan for at installere på din Android-telefon

Gratis download50+ sprog

Appens menuer er på engelsk. Du kan tale dansk og få din tekst på dansk eller på et af over 50 sprog.